Er du over 30 år?

Er du over 30? Så er dit fitness-abonnement i år blevet dyrere. Men det behøvede det ikke være🧐

I Danmark har vi lagt 25% moms på fitness for alle over 30 år. Samtidig betaler man kun 6% i Sverige. Og i flere andre nabolande har man også valgt lavere moms på motion og sport.

Så det her er ikke bare en teknisk nødvendighed. Det er et politisk valg.

Ja, Danmark skulle ændre reglerne efter afgørelser fra EU-Domstolen. Men man kunne have valgt en løsning, hvor det stadig var billigere at træne – ligesom vores nabolande har gjort. I stedet har man valgt at gøre det dyrere.

For rigtig mange handler fitness ikke om ‘luksus’. Det handler om hverdagen og forebyggelse. Om ryggen, energien og overskuddet.💪

Når man gør det dyrere at passe på sig selv, gør man det samtidig dyrere for os alle senere. Flere livsstilssygdomme, mere stress, flere ryg- og knæproblemer. Og det koster samfundet milliarder.

💸For mange er et fitness-abonnement ikke et greb i lommen, og derfor har prisforhøjelsen også en social-slagside. Og det er der i forvejen når vi taler sundhed. 🥺

Hvis vi virkelig mener noget med forebyggelse og folkesundhed, så skal vi også turde prioritere det politisk.

Det skal være lettere at tage ansvar for sin egen sundhed. Ikke dyrere. 🏃🏻‍♀️🏋🏽‍♀️ 

Jeg ville ønske, at jeg kunne gå til valg på gratis daginstitutioner – sådan helt Oprah-style: “You get a car. You get a car. And you get a…. gratis daginstitutionsplads!” 😂

Men virkeligheden er, at det ganske enkelt ville være alt for dyrt. Og selvom jeg ikke selv har børn, kan jeg godt se, at der er mange ting i hverdagen, der kan gøres bedre for børnefamilierne.

Et af de steder, hvor det virkelig gør en forskel, er sommerferielukningerne i daginstitutionerne. For hvem har egentlig fire4️⃣ugers ferie i træk?

Jeg kender i hvert fald ikke nogen.

Og derfor bliver forældre hurtigt afhængige af bedsteforældre, venner eller dyre pasningsløsninger – bare for at få hverdagen til at hænge sammen.

Frederiksberg skal være et sted, hvor daginstitutionerne giver tryghed og fleksibilitet, ikke bekymringer. Hvor familier kan få hverdagen til at fungere – og hvor vi skaber rammer, der giver mere ro og frihed i en travl hverdag.

Det er måske ikke så prangende som “gratis daginstitutioner til alle” – men det er realistisk. Og det er præcis det, vi tager med til budgetforhandlingerne: visioner, der handler om hverdagen. Om at gøre livet lidt lettere for alle – herunder børnefamilierne.

💚 For det er i hverdagen, forskellen mærkes.