Ja, det er bestemt ikke noget, vi skal være stolte af
Frederiksberg er blandt de varmeste steder i landet, hvilket går hånd i hånd med at være Nordeuropas tættest beboede område
Derfor er jeg glad for, at vi nu skal forhandle Frederiksbergs nye klimaplan.
I budgettet foreslog vi:
Mindre fremtidig bebyggelse for at bevare de grønne områder, inklusiv lommeparkerne, som er afgørende for at skabe en køligere og grønnere by.
Plantning af 500 træer!
Vi har historisk haft meget fokus på at øge ‘træmassen’ på Frederiksberg og kan da også bryste os af at have et trækronedække på 23,91% nu og at vi når 25% senest i 2030
Modsat når København end ikke sit mål om 20% i 2025
Har du input til forhandlingerne om den nye klimaplan?

Det er god konservativ politik vi længe har efterlevet på Frederiksberg – for selvfølgelig skal vi det. Det er godt for både klimaet og øjet.
Derfor har vi også forslået, at der i budget 2025 afsættes hele 14 mio. kr. til flere træer;
nemlig 500 stk.
Det ville ‘batte’.
Og så taler det smukt ind i vores forslag om, at vi skal have et mål for trækronedække på Frederiksberg. Jo mere af kommunen der har trækronedække, jo bedre står vi ift. klimaforandringerne og øgede temperaturer
De 500 træer er blevet til de røde partiers 100
Men mon ikke vi kan få et ambitiøst mål for trækronedække igenneM

Danmark har i årtier været en foregangsland, når det kommer til klimadagsordenen. Og det har vi altså ikke været for ingenting. Danmark og staten har brugt enormt meget energi og mange penge på at udvikle energiområdet.

Derfor er det ærgerligt, når regeringen ønsker at droppe opførslen af kystnære vindmøller.

For det første vil vindmøllerne skabe op til tusinder af arbejderpladser. Jeg mener ikke at vi i en tid, hvor jobbene ikke ligefrem hænger på træerne, som samfund har råd til at gamble med tusindvis af arbejdspladser.

For det andet vil en ny havvindmøllepark skabe fundamentet for, at vi i fremtiden fortsat kan være i førertrøjen, når det gælder eksport af grøn energiteknologi.

For det tredje er der allerede nu flere virksomheder, som har investeret utallige mandetimer i at forberede sig. Vi kan ikke have en situation, hvor vi opfordrer danske virksomheder til at investere millioner i statslige anlægsprojekter for så i 11. time at afblæse dem.

Et ord er et ord, og derfor må vi stå ved de aftaler, vi indgår – uanset om det er i Folketinget eller med ens lokale tømmermester. At en havvindmøllepark skulle være en ‘øjenbæ’ gør næppe op for de negativer det vil bringe, ikke at have en. Vi må have respekt for de virksomheder, der har investeret millioner i udbuddet, både nu og i fremtiden. Det er jeg glad for, at vi i Det Konservative Folkeparti stadig står for.

-udgivet på Politiken.dk, 15. oktober, 2016