For mange er boligpolitik noget af det, vi går allermest op i og måske nærmest det vi stemmer efter. Faktisk er det i følge en midtvejsmåling, det mest populære emne for Enhedslistens vælgere. Og det forstår man jo godt sammenhængen i, når nu de er gået til valg på ‘billige boliger’.
Men – hvad får man så for sin stemme?
Sammen med “Fonden for Billige Boliger” (de samme som skulle bygge billige boliger med Ritt Bjerregaard ) bygger det røde flertal nu 17 seniorboliger på Gravens Rand/Norde Fasanvej.
Dejlig adresse – stakkels træer
– og det startede med at være 20 lejligheder, men det var åbenbart for småt til efterspørgslen.
De er på 56 kvm – 103 kvm (alle sammen plus 20 kvm i fællesareal)
HOLD NU FAST, de koster:
12.800 – 21.500 kr. om måneden i leje PLUS 1.046.100 – 1.767.300 i indskud.
Det er i hvert fald langt fra billige boliger i forhold til markedet (hvor kommunen ikke behøver stille garanti for lånoptagelsen – og dermed kan bruge pengene på noget klogere – fx. flere grønne områder )
– og derfor er lejlighederne bestemt heller ikke revet væk endnu
(Link til boligerne)

Her er de næste projekter i kommunen udover det på Hospitalsgrunden.
20.000kvm plus de 174.000kvm, vi allerede har besluttet på hospitalsgrunden.
Jeg er ikke imod, at vi bygger.
Men jeg er imod at vi bygger alle huller til og ikke indpasser byggerier.
Byens små lommer med grønt, liv og luft er vigtige for kvaliteten af at bo på Frederiksberg – og jeg vil en retning, hvor vi i langt højere grad prioritere dem over ‘nybyg’