Jeg ville ønske, at jeg kunne gå til valg på gratis daginstitutioner – sådan helt Oprah-style: “You get a car. You get a car. And you get a…. gratis daginstitutionsplads!” 😂

Men virkeligheden er, at det ganske enkelt ville være alt for dyrt. Og selvom jeg ikke selv har børn, kan jeg godt se, at der er mange ting i hverdagen, der kan gøres bedre for børnefamilierne.

Et af de steder, hvor det virkelig gør en forskel, er sommerferielukningerne i daginstitutionerne. For hvem har egentlig fire4️⃣ugers ferie i træk?

Jeg kender i hvert fald ikke nogen.

Og derfor bliver forældre hurtigt afhængige af bedsteforældre, venner eller dyre pasningsløsninger – bare for at få hverdagen til at hænge sammen.

Frederiksberg skal være et sted, hvor daginstitutionerne giver tryghed og fleksibilitet, ikke bekymringer. Hvor familier kan få hverdagen til at fungere – og hvor vi skaber rammer, der giver mere ro og frihed i en travl hverdag.

Det er måske ikke så prangende som “gratis daginstitutioner til alle” – men det er realistisk. Og det er præcis det, vi tager med til budgetforhandlingerne: visioner, der handler om hverdagen. Om at gøre livet lidt lettere for alle – herunder børnefamilierne.

💚 For det er i hverdagen, forskellen mærkes.

Vi burde selv tage ansvar og lave en fælles trafikpolitik, der både reducerer forurening og trængsel og samtidig tager hensyn til sammenhængen i hele hovedstaden.

Når København træffer beslutninger om trafik, havner en del af konsekvenserne ofte på Frederiksberg. Vi har set det før – og vi ser det igen nu.

Læs hele læserbrevet i Berlingske her

Nu peges der på Frederiksberg største anlægsprojekt

Sammen men Jan E Jørgensen fra Venstre er vi igang med at udarbejde et beslutningsforslag om at indtænke beskyttelsesrum i udviklingen af hospitalshaven.

Læs videre i FrederiksbergLiv

Hvorfor er det egentlig, at vi politikere diskutterer almene boliger så meget?
Jeg har i Frederiksberg LIV prøvet at forklare både, hvad der i virkeligheden bekymrer mig som konservativ og borger ift. yderligere fortætning og hvordan (herunder) de almene boliger spiller ind økonomisk og pladsmæssig.
For hvordan er mekanismerne egentlig?

Håber I vil læse med i Frederiksberg Liv

Det var ikke en aprilsnar.
Men pr 1. april er der indført betalingsparkering i København
Resultat:
Hvis man skal til hovedstaden, vil man da i hvert fald hellere holde på Frederiksberg end i KBH.
Kommunerne konkurrerer allerede i dag over priserne og skubber parkeringen frem og tilbage over kommunegrænsen.
Især borgere på grænsen til KBH vil blive ramt af det her.
Samarbejde?
Stod det til mig samarbejdede kommunerne langt mere om parkeringsspørgsmålet – jeg forstår godt at der skal to til tango – men vi har åbenbart ikke en eneste fordel ved at have to socialdemokratiske borgmestre siddende ved siden af hinanden. De taler åbenbart ikke en gang sammen. Frederiksbergs borgmester har måtte læse det ‘i pressen/på SoMe’…
Løsning?
I stedet for at konkurrere på høje parkeringspriser (som kun gør det dyrere for borgerne og som er penge der ikke engang bliver i kommunen og går til velfærd), så kunne man jo lave p-zoner her på Frederiksberg, som sikrer at egne borgere (især i randzonerne) kan finde en parkeringsplads.
Det ville selvfølgelig være fedest, hvis der ikke var en priskrig, for vi har altså også lokale erhvervsdrivende, der lider. Selvom mange tager cykel eller går, så er det nuværende ‘markedet’ for små butikker ikke til at miste 20% af omsætningen, fordi man har set sig sur på biler.
(Og hvis man har set sig sur på biler, så bør man hellere sætte prisen på offentlig transport ned – men for Socialdemokratiet i KBH giver det åbenbart mere mening også at sætte prisen op der – det skal man vist være socialdemokrat for at se logikken i)

Søndags-Metro-Tanker om Billetpriser på bus, tog og Metro

Prisstigninger på offentlig transport - Metro billetpriser

Søndags-metro-tanker:
Det giver ikke mening.
Billetpriserne på bus, tog og metro til lufthavnen stiger – dog kun med 20kr og ikke med Socialdemokratiets (i KBH) ønskede 50kr.
Samtidig sættes prisen for metrobilletter for metroen op.
ØV.
For det første:
Offentlig transport burde blive billigere og ikke dyrere!
Vi vil have flere til at bruge offentlig transport, og det er desuden slet slet ikke et givet at metroen vil ‘tjene’ flere penge ved at sætte prisen op – tværtimod. Det kommer jo også an på hvor mange brugere der er.
For det andet:
Socialdemokratiet i KBH gik til valg på at fjerne 42.000 p-pladser i KBH. Det har de så siden fundet ud af ikke kan lade sig gøre.
Det er dog klart at noget må stå i stedet for biltrafikken og her skulle man jo så tro, at offentlig transport var svaret – men det er det åbenbart ikke for S i KBH.
For det tredje:
Socialdemokratiet i KBH sætter samtidig parkeringsafgifterne op – igen. Det bliver altså både dyrere at tage bilen og at tage offentlig transport.
Hvor er det lige at hverdagen bliver lettere for nogen henne?
For det fjerde:
Det kommer til at gå ud over de ‘omkringliggende’ kommuner og her tænker jeg især på Frederiksberg og Tårnby.
Tager man bilen til lufthavnen, er det jo Tårnby man parkerer i.
KBH har indledt en priskrig med Frederiksberg om priserne på p-pladser, hvor priserne blot stiger løbende – i stedet for at lave zoner så man sikrer at beborere med normale indkomster også har råd til at få hverdagen til at hænge sammen.
OG – de penge, der bliver tjent ekstra på parkering bliver (heller) ikke brugt på mere offentlig transport eller flere p-pladser for den sags skyld. Pengene bliver ikke i kommunerne – men sendes til staten – uden øremærkning.
Det er kun de penge, der hypotetisk set tjenes ved at forhøje billetprisen på metroen – der går til udvikling af mere metro (M5).
(Dvs at hovedstaden selv betaler for stortset hele metroen, mens staten (med S i spidsen) jo ellers betaler for infrastukturprojekter rundt om i landet)
ØV.
Jeg er glad for, at Frederiksberg står udenfor denne aftale – ligesom vi Konservative foreslog, at vi gjorde det – for det er ikke den rigtige vej at gå, selvom jeg i den grad bifalder, at vi på sigt får mere metro – jeg glæder mig til vi får M5!

For mange er boligpolitik noget af det, vi går allermest op i og måske nærmest det vi stemmer efter. Faktisk er det i følge en midtvejsmåling, det mest populære emne for Enhedslistens vælgere. Og det forstår man jo godt sammenhængen i, når nu de er gået til valg på ‘billige boliger’.
Men – hvad får man så for sin stemme?
Sammen med “Fonden for Billige Boliger” (de samme som skulle bygge billige boliger med Ritt Bjerregaard ) bygger det røde flertal nu 17 seniorboliger på Gravens Rand/Norde Fasanvej.
Dejlig adresse – stakkels træer
– og det startede med at være 20 lejligheder, men det var åbenbart for småt til efterspørgslen.
De er på 56 kvm – 103 kvm (alle sammen plus 20 kvm i fællesareal)
HOLD NU FAST, de koster:
12.800 – 21.500 kr. om måneden i leje PLUS 1.046.100 – 1.767.300 i indskud.
Det er i hvert fald langt fra billige boliger i forhold til markedet (hvor kommunen ikke behøver stille garanti for lånoptagelsen – og dermed kan bruge pengene på noget klogere – fx. flere grønne områder )
– og derfor er lejlighederne bestemt heller ikke revet væk endnu
(Link til boligerne)

Ja, det er bestemt ikke noget, vi skal være stolte af
Frederiksberg er blandt de varmeste steder i landet, hvilket går hånd i hånd med at være Nordeuropas tættest beboede område
Derfor er jeg glad for, at vi nu skal forhandle Frederiksbergs nye klimaplan.
I budgettet foreslog vi:
Mindre fremtidig bebyggelse for at bevare de grønne områder, inklusiv lommeparkerne, som er afgørende for at skabe en køligere og grønnere by.
Plantning af 500 træer!
Vi har historisk haft meget fokus på at øge ‘træmassen’ på Frederiksberg og kan da også bryste os af at have et trækronedække på 23,91% nu og at vi når 25% senest i 2030
Modsat når København end ikke sit mål om 20% i 2025
Har du input til forhandlingerne om den nye klimaplan?

Morgensang på alle Frederiksbergske skoler?

Ja. Done. Signed, sealed and almost delivered – i hvert fald besluttet!

Carina Høedt - Afstemning i Byrådssalen på Frederiksberg
Afstemning i Byrådssalen på Frederiksberg