Det lyder umiddelbart tillokkende. Men når man skifter Christiansborg ud med kommunal virkelighed, begynder spørgsmålene hurtigt at melde sig.

På Frederiksberg er vi allerede presset på plads. Skolerne er fyldte, bygningerne slidte, og faglokalerne mangler investeringer. Hvis klasserne skal gøres endnu mindre, betyder det helt konkret flere klasser.

Og så melder det meget jordnære spørgsmål sig:

Hvor i alverden skal de klasser være henne? Sådan rent fysisk?

Og så er der lærerne. Hvor skal de komme fra? Vi mangler allerede lærere i dag.

Et elevloft løser ikke rekrutteringsudfordringen – det forstærker den.

I kommunerne arbejder vi hvert år med, hvordan vi bruger pengene klogest. Her har to-lærer-ordninger ofte vist sig som en mere fleksibel og målrettet løsning og en løsning jeg er stor fan af. Den kan sættes ind dér, hvor behovet er størst.

Et generelt elevloft risikerer i praksis at ske på bekostning af netop de ordninger

Derfor er det værd at spørge:

Skal nationale symboler styre lokale prioriteringer?

Er det klogt at indføre faste loft frem for at styrke undervisningen dér, hvor behovet er?

Og hvorfor ikke give kommuner og skoler mulighed for selv at investere midlerne, hvor de gør størst gavn?

Jeg siger ja til investeringer i folkeskolen.

Men løsningerne skal kunne fungere – også på Frederiksberg.

For ellers ender vi med pæne overskrifter og meget lidt bedre skolehverdag.