Vækstlaget er fødekæden i musiklivet

Så er jeg i Gaffa og jeg er mega stor 😅
Jeg er så heldig, at jeg er blevet spurgt af Gaffa om et af mine yndlingsemner, nemlig Kulturpolitik – og hvad kan vi som kommunalbestyrelse gøre bedre.
Nu er det jo Gaffa der stille spørgsmålene, så derfor handler interviewet meget om musik (hvilket slet ikke gør mig noget)
Interviewet er bag betalingsmur, og den vil jeg ikke bryde – men I får lige ‘the gist’ her:
🎶 Musikken binder Frederiksberg sammen:
Jeg har selv sunget mig gennem store dele af Frederiksbergs kulturliv – fra DR Pigekoret i det gamle Radiohus til bestyrelsen i Musikhøjskolen i dag. Og de erfaringer har lært mig én ting:
👉 Kultur er ikke pynt. Det er fundament!
Derfor går jeg til valg på at styrke musik- og kulturlivet – for børn, unge og voksne.
Jeg vil:
🎵 sikre bedre rammer for unge musikere og vækstlaget – med øvelokaler, små scener og en ny Kultur- og Musikskole bag konservatoriet (med god hjælp fra Radikale Venstre)
🎵 gøre flere kulturbevillinger permanente, så musiklivet kan planlægge langsigtet – noget jeg ved at gode kræfter i SF også kæmper for.
🎵 tænke kultur på tværs – fx i ældrepolitikken (demenskor, seniorkoncerter) og i skolen (morgensang, instrumentklasser og kor)
🎵 sikre, at alle børn – uanset baggrund – får adgang til musik og kultur
Festivaler, spillesteder og events gør Frederiksberg levende. De skal have gode vilkår – for de skaber både fællesskab, liv i gaderne og et stærkere lokalt erhvervsliv.

Lad os passe på den – og give den plads til at vokse.

Du kan læse artiklen her